Tørv er effektivt som bund i en stald
Tørv er naturligvis ikke noget nyt på markedet, da det i generationer er blevet brugt som underlag i kostalde og hestestalde, og det er der en god grund til. Tørvestrøelse har en fantastisk evne til at absorbere væske, hvilket er op til 10 gange dens egen vægt.
Dertil kommer, at tørv er særligt velegnet som stabilt underlag, dels på grund af evnen til at binde ammoniak og gasser, og dels på grund af den lave pH-værdi, fordi det medfører et ugunstigt miljø for bakterier. Desuden støver tørvestrøelse ikke, hvilket gør det særdeles velegnet til heste med for eksempel luftvejsproblemer.
Der er flere årsager til at vælge tørv
Der er med andre ord flere årsager til at vælge tørvestrøelse som for eksempel:
- Tørv giver et bedre dyremiljø med effektivt underlag
- To dele tørv absorberer en del vand
- Det opsuger urin og dermed ammoniak, hvilket indebærer frisk luft i stalden
- Det er arbejdsbesparende, fordi det ikke skal skiftes så ofte
- Efter brug er det et godt jordforbedringsmiddel, der indeholder både næring og humus
Da tørv ikke indeholder cellulose, bruges kvælstoffet ikke til kompostering, som for eksempel ved træpiller og flis, men det afgives direkte som gødning.
Nogle synes at tørv er for mørkt i en hestestald
Der er en tendens til at tørv bliver fravalgt som strøelse, fordi det giver et mørkt og kedeligt underlag, hvilket kan bevirke, at stalden virker dunkel. Vores råd er at lægge en bund af tørv og derefter toppe op med savsmuld. På denne måde får du et flot resultat og et lysere og mere venligt staldmiljø.
Ring på telefonen for at bestille tørv hos DK-Miljø i dag.